Værdiregelsættet er gældende for alle med deres gang på Lykkebo Skole & Fritid
Respekt
Vi ønsker at møde hinanden med venlighed og anerkendelse, uanset forskellighede i f.eks. kultur, sprog, tro, køn og personlighed. Vi taler og handler ordentligt - fysisk og digitalt - og vi er bevidste om, hvordan vores tone og sprog påvirker fællesskabet. Vi arbejder aktivt på at skabe en skolekultur med gensidig respekt -mellem elever, voksne og forældre.
Ansvar
Vi tager ansvar for egne handlinger og viser respekt for skolens rammer, inventar og fællesskab. Vi lærer, at ansvar også handler om at støtte hinanden - og at vores handlinger har konsekvenser. Forældre og personale har en fælles opgave i at støtte børn i at tage ansvar - både fagligt og socialt.
Fælleskab
Vi arbejder på at styrke klasse- og årgangsfællesskabet som grundlag for skolens fælleskab. Vi træner forskellighedstolerance, hjælpsomhed og aktiv deltagelse. Alle voksne har ansvar for at lære børn (og forældre), hvordan man indgår i et fælleskab - ikke kun forvente det. Skolen inviterer til dialog og samarbejde med forældrene - ikke kun orientering.
Tryghed
Vi arbejder målrettet på at sikre et trygt børnemiljø uden mobning, chikane, vold eller diskrimination. Vi reagerer konsekvent på uønsket adfærd og lærer børnene at sige fra - og at tage ansvar for hinandens tryghed. Vi sætter tydelige rammer og følger konsekvent op - både med børn og forældre.
Læringsglæde
Vi fremmer motivation og nysgerrighed ved at skabe undervisning, der er varieret, praksisnær og inkluderende. Eleverne har medbestemmelse, men også tydelige rammer og opgaver. Vi bestræber os på, at eleverne oplever glæde ved læring - ikke nødvendigvis "elsker" det hele tiden. Forældrene støtter læringsglæde ved at skabe stabile rammer hjemme og vise interesse for skoledagen.